Vi opdaterer nogle af de kliniske værktøjer i Dermloop d. 25. Marts.
Nyt i denne version:
- Opdateringer sker i baggrunden og uden pop-up beskeder
- Slet læsioner inden for 10 timer
- Fjernet sub-diagnoserne
- Dynamiske felter afhængigt af angivet diagnose
- Zoom mulighed på billeder
- Journalteksten er revideret i Dermloop Desktop
Opdatering sker i baggrunden
Tidligere blev man spurgt om man ville opdatere. Det slipper du nu for, fordi Dermloop automatisk opdaterer til nyeste verion inden du kan logge ind. Det tager nogle få sekunder.
Slet læsionen indenfor 10 timer
Nu er det muligt at slette en læsion man er kommet til at oprette ved en fejl.
I patientens oversigt over læsioner kan du trække til venstre og herefter trykke på ikonet med skraldespanden.
Dette kan man i 10 timer efter den er oprettet. Herefter låses læsionen og kan ikke slettes.

Fjernet sub-diagnoserne
Det er ikke længere muligt at angive en subdiagnose på de læsioner man registrerer. Når man angiver Benign/Malign/Aktinisk Keratose bliver man spurgt om en diagnose (fx melanom), men ikke længere en sub-diagnose (fx nodulært melanom)
Vi lærte at det gav mere besvær end egentligt klinisk værdi.
Måske vil det igen blive muligt på et senere tidspunkt valgfrit at kunne angive en sub-diagnose.

Dynamiske felter afhængigt af angivet diagnose
Over den næste tid vil felterne i Dermloop capture blive mere dynamiske. Første skridt er at vi fjerner “Inspection” feltet med ABCD-kriterierne hvis der ikke mistænkes en diagnose med pigmentering, men kun hvis man angiver melanom eller nævus.
Vi forventer at kunne bygge Dermloop til at hjælpe klinikeren med at identificere de objektive kliniske og dermoskopiske kriterier og dermed også stille en mere sikker diagnose allerede ved første møde med patienten.
På sigt vil man kunne angive hvilke kliniske og dermoskopiske fund/kriterier man synes man ser, afhængigt af mistænkt diagnose.

Zoom mulighed på billeder
Når man har taget et klinisk eller dermoskopisk billede kan man nu zoome ind inden man bekræfter at bruge billedet til sin registrering. Således kan man se nærmere på læsionen inden man angiver en mistænkt klinisk diagnose.
Journalteksten er revideret i Dermloop Desktop
Journalteksten der genereres i Dermloop Desktop på computeren er nu revideret og afkortet. Den ændres afhængigt af om seneste handling eller diagnose på læsionen kommer fra en klinisk bruger eller fra en teledermatologisk eller en histopatologisk vurdering.
Dette gør det nemmere at overskue hvor læsionens diagnose kommer fra, uden at misse kliniske oplysninger om læsionen.

Desuden er avataren (3D figuren i venstre øvre hjørne) gjort noget mindre, så der er mere plads til listen af patientens læsioner neden under.
Det var de største forandringer for nu.
Hvis du har idéer til ændringer eller nyt, eller hvis du synes noget fungerer mindre godt, så lad mig det vide, så jeg kan få det ændret. Du kan skrive eller ringe til mig.
Mvh
Gustav
Contact Us
Email:
contact@aiscresearch.com
Phone:
+45 3868 9236
Find Us
The Research Unit at the Department of Plastic Surgery
Ground Floor, Entrance 7
Herlev Hospital
Borgmester Ib Juuls Vej 7
2730 Herlev
Denmark